Afsked med et plejebarn, hvordan bevarer man motivationen og trivslen.

Hvordan kommer man som plejefamilien igennem udskrivningsprocessen på en måde så man både får ageret fagligt og professionelt i forløbet, men samtidigt også får sig selv med rent følelsesmæssigt.

cfrb Kursus om at tage afsked med et plejebarnSom plejefamilie skal vi både kunne agere professionelt og være indstillet på at give slip på et plejebarn fra dag til dag. Men samtidigt skal vi også være i stand til at danne nære relationer til plejebarnet, da det er disse dybe ægte relationer som er en forudsætning for at kunne hjælpe plejebarnet.

Hvordan takler vi dette paradoks? Og hvordan kommer vi selv igennem som hele mennesker når et plejebarn skal udskrives og forlader den nære relation til os.

En udskrivelse kan kaste os ud i et kriseforløb. Hvis vi ikke får bearbejdet det, og kommer hele igennem, kan det komme til at koste på vores fremtidige evne til at indgå i nære relationer med kommende plejebørn.

klik her for at få mere information om kurset..

Her er to fortællinger fra plejefamilier som oplevede svære udskrivelser. Begge plejefamilier var erfarne familier som havde mange vellykkede anbringelser bag sig.

”Peter blev anbragt i plejefamilien da han var 9 uger gammel. Han blev fuldt integreret i familien. Gennem hans opvækstår blev det tydeligt at han udviklede sig forsinket og havde en del sårbarheder. Dette var dog ikke et problem i familien. Hans særlige behov blev tilgodeset.

I skolealderen blev det vanskeligt for ham. Han havde svært ved de boglige krav og hans evne til at indgå i relationer var meget lille. Han var dog stadig en glad og tryg dreng når han var i de hjemlige rammer i plejefamilien.

Da han nåede teenageårene begyndte vanskelighederne i plejehjemmet at opstå: Peter havde vanskeligt ved at klare skolekrav og blev flyttet til specialskole. Hans manglende evne til at indgå i nære relationer blev nu et stort problem for ham selv og han begyndte at blive udadreagerende. Han begyndte at søge bekymrende selskab og når plejefamilien fastholdt rammer og struktur blev han voldsomt vred. Han afviste kontakt med alle i plejefamilien, undtagen plejemor. Fik dagligt voldsomme vredesudbrud og begyndte at gå fysisk på plejemor. Familien forsøgte på alle måder at hjælpe ham uden at det havde effekt.

Peter blev udredt på psykiatrisk ambulatorium og fik diagnoserne mental retardering af lettere grad samt autisme. Selvom plejefamilien havde et tæt samarbejde med skole og forvaltning lykkedes det ikke at skabe de rette rammer for Peter. Han begyndte at give udtryk for at han ønskede at flytte fra familien. At hans problemer skyldtes familien. Hele familien blev påvirket af situationen: De øvrige plejebørn blev bange for Peters vredesudbrud og plejefar blev tiltagende frustreret.

Til sidst måtte de kaste håndklædet i ringen: Peter måtte flytte. Forvaltningen fandt et opholdssted til Peter. Plejemor fastholdt kontakten til Peter – hvilket også var Peters ønske. Han havde ingen kontakt til biologisk familie og uden plejemor stod han helt alene i en, for ham, ukendt og kaotisk verden.
Oplevelsen med Peter satte sine spor i plejefamilien. De valgte herefter at stoppe som plejefamilie og et år efter Peters udskrivelse fra familien gik plejeforældrene fra hinanden.”  

” Anne flyttede ind i plejefamilien da hun var 12 år. Hun kom fra en familie med vold og havde overlevet i dette ved hjælp af løgne og fortielser. I starten gik det godt i plejefamilien. Der var et tæt samarbejde med familieplejekonsulent og sagsbehandler som begge forstod de vanskeligheder som Anne kom med.

Sagsbehandler stoppede forholdsvis hurtigt i jobbet og det blev startskuddet til en lang række skiftende sagsbehandlere og perioder uden en sådan. Efter et halvt år skiftede familieplejekonsulenten job, og familien så aldrig en ny familieplejekonsulent, trods ihærdige forsøg.

Anne begyndte at reagere på den struktur og de rammer som der var i familien. Hun ville have frihed til at gøre hvad hun lystede, og søgte bylivet og unge som eksperimenterede med hash og det småkriminelle miljø.

Da der kom en ung uerfaren sagsbehandler på Anne, fortalte Anne hende usande historier om plejefamilien og gav udtryk for at hun ville flyttes. Sagsbehandler valgte at flytte Anne uden at få disse historier verificeret hos plejefamilien. Familien stod efterfølgende tilbage med en oplevelse af at være blevet miskrediteret hos forvaltningen uden at få mulighed for at tilbagevise påstandene.
Herefter valgte familien at stoppe som plejefamilie.”

 

Når en anbringelse af et plejebarn i en plejefamilie ophører kan det sætte mange følelser i spil. Afskeden kan være planlagt og ventet, eller komme pludseligt og uventet. Uanset om det er plejefamilien, forvaltningen eller plejebarnet som ønsker at afbryde et plejeforhold så er det altid en svær og ofte også smertefuld proces.

Tilmeld dig vores kursus om den svære afsked og bliv klogere på

  • Hvilke redskaber kan vi tage i brug for at lette det svære brud.
  • Hvordan agerer vi professionelt i de svære udskrivelser.
  • Hvordan kommer vi igennem som hele mennesker.
  • Hvad kan vi selv gøre og hvor kan vi få hjælp.

Tilmeld dig kurset her..

Klik her og kontakt os for yderligere information om kurset..

CFRB

Share