Født med rusmiddelskader

Kursus om børn født med rusmiddelskader

Hvis du har arbejdet med plejebørn i en årrække, så er der stor sandsynlighed for at, du også har arbejdet med et rusmiddelskadet barn.

cfrb kursus om børn født med rusmiddelskaderDer fødes årligt mellem 2000-2500 børn i Danmark med rusmiddelskader. Dette er børn som opdages og diagnosticeres. Det er dog kun toppen af isbjerget. Der fødes langt flere børn med rusmiddelskader af varierende grad. Det er oftest kun de alvorligste tilfælde som diagnosticeres, men rigtigt mange børn mistrives grundet rusmiddelskader.
Blandt plejebørn er det langt flere børn end landsgennemsnittet.

På en kursusdag sættes der fokus på de følgevirkninger som børn og unge vokser op med, når de har været udsat for rusmidler under fosterperioden.

Programmet for en kursusdag vil i hovedtræk være følgende:

  • Beskrivelse af rusmiddelskader.
  • Gennemgang af de følgevirkninger som rusmiddelskader medfører.
  • Hvordan påvirkes det ufødte barn af moderens rusmiddelindtag?
  • Hvad skal man være opmærksom på?
  • Hvordan tackler vi barnet/den unge i hverdagen?
  • Hvilke teoretiske tilgange er anvendelige i hverdagen?

Forståelsen af børnenes vanskeligheder er en vigtig grundsten i at kunne hjælpe dem.
Der tages bl.a. udgangspunkt i egne erfarede praksisoplevelser samt forskellige teoretiske tilgange.

“Der var mange tilfredse og engagerede plejefamilier der gik hjem efter kursusdagen med ketty Seratski fra CFRB. Ketty har sat sig grundigt ind i rusmiddelskader hos børn, og formåede at videregive denne viden til plejeforældre på både en faglig og “nede på jorden” måde.
Der er ingen tvivl om at Ketty ved hvad hun taler om, da hun både har erfaring som sygeplejerske og plejemor. Ketty formidler sin viden meget levende, og inddrager tilhørerne på en god måde.    Her fra Kalundborg kommune var vi meget tilfredse med undervisningen, og glæder os til at læse bogen fra centret.
Flere plejeforældre sagde bagefter at det var det bedste kursus de havde været på.”

Ingerd Jacobe Strenov, Familieplejekonsulent, Kalundborg kommune

Tilmeld dig kurset her…

Klik her og kontakt mig for få mere information om kurset..

CFRB

Share