Center for Rusmiddelskadede Børn tilbyder rådgivning, supervision og vejledning til fagfolk, som arbejder med rusmiddelskadede børn, herunder plejeforældre, pædagoger samt lærere.
Vi tilbyder plejeforældre, skoler, institutioner, dag- og døgntilbud samt bofællesskaber individuel supervision og supervision af personalegrupper. Vi har stor erfaring i supervision, vejledning og rådgivning af plejeforældre, lærere og pædagoger, der i hverdagen arbejder med børn og unge med rusmiddelskader.
Formålet med supervisionen og vejledningen er at støtte de professionelle i udviklingen af deres faglige kunnen og forståelse for rusmiddelskader samt vejlede i strategier og metoder, for herigennem at kunne støtte barnets/den unges udviklingsmuligheder.
Et rådgivnings/supervisions-forløb er altid individuelt, og sammensættes efter behov. Det kan strække sig over et engangsforløb af 1-2 timers varighed til et længerevarende forløb.
Anbringelse af et rusmiddelskadet barn
Vi tilbyder rådgivning og vejledning ved anbringelse af et rusmiddelskadet barn. Uanset om det rusmiddelskadede barn anbringes i plejefamilie eller på opholds-/bosted så er det vigtigt at omsorgspersoner forstår barnets udfordringer og har strategier og metoder til at støtte barnets udvikling. Vi yder professionel opstarts-undervisning til den/de personer som skal varetage barnets hverdag.
Som udgangspunkt er vi altid to personer fra CFRB som deltager i disse individuelle undervisningsforløb.
Fagpersoner
Ydelserne varetages enten af centrets faste personale eller af tilknyttede konsulenter med stor erfaring indenfor rusmiddelskader.
Klik her for at bestille supervision, rådgivning eller vejledning…
Kontakt os for modtage yderligere information om supervision og rådgivning…
Priser
Rådgivning/støttesamtaler/supervision: kr. 1.100 pr. session
Individuelt undervisningsforløb: kr. 1.250 pr. time
En session svarer til 45 min / en time svarer til 60 min
Der tillægges transporttid kr. 200 pr påbegyndt time
(Alle priser er ex.moms)
::